Måned: maj 2022

Har du interesse for fjernvarme?

På generalforsamlingen den 25. april fortalte Smørum Kraftvarme om deres planer for fjernvarme i grundejerforeningens område – du kan læse mere i referatet fra generalforsamlingen som du finder her.

Beboere som har interesse for fjernvarme, opfordres til at tilkendegive deres interesse via Smørum Kraftvarmes hjemmeside (klik ind under Vil du have fjernvarme? > Skriv dig op til fjernvarme). Interessetilkendegivelsen er ikke bindende, men hjælper med at planlægge udrulning af fjernvarme.

Vil du vide mere om fjernvarme, kan du finde information på Smørum Kraftvarmes hjemmeside. Her finder du også kontaktoplysninger, såfremt du skulle have yderligere spørgsmål.

Du finder Smørum Kraftvarmes hjemmeside på www.smoerumkraftvarme.dk.