Kategori: Nyheder

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Der er i den forgangne uge omdelt indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling som afholdes mandag den 8. november 2021 klokken 19:30 på Balsmoseskolen, Torvet.

Indkaldelse samt forslag til endelig vedtagelse kan findes nedenfor.

Ordinær generalforsamling 2021 (ny dato)

Den nye dato for den ordinære generalforsamling er nu fastlagt. Årets ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 30. september 2021 klokken 19:30 på Balsmoseskolen, Torvet.

Der er i dag omdelt opdateret indkaldelse med den nye til alle husstande i foreningen.

Omdelt indkaldelse, samt oprindelig indkaldelse vedlagt forslag, regnskab og budget, kan findes via linkene nedenfor.

Generalforsamlingen 25. maj aflyses

Grundet de stadig gældende restriktioner for forsamlinger, som blandt andet betyder at der vil være krav om fremvisning og kontrol af coronapas, er vi desværre nødt til at aflyse generalforsamlingen planlagt til den 25. maj.

Bestyrelsen vil følge med i forsamlingsreglerne, og informere om en ny dato for generalforsamling når restriktionerne tillader afholdelsen. Dette bliver tidligst efter sommerferien. Information om den nye dato, vil blive omdelt til alle medlemmer.

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en god sommer.

Ordinær generalforsamling 2021

Årets ordinære generalforsamling afholdes mandag den 26. april klokken 20:00 på Balsmoseskolen, Torvet.

Der er i dag omdelt indkaldelse til alle husstande i foreningen. Omdelt indkaldelse samt vedlagte forslag kan også findes via linket nedenfor.

Bemærk, at de gældende regler omkring forsamlinger overholdes. Dette betyder, at generalforsamlingen vil blive aflyst på dagen, hvis antallet af fremmødte overstiger de gældende forsamlingsregler.

Eventuel aflysning forud for generalforsamlingen, annonceres via foreningens hjemmeside og nyhedsbrev.

Opsætning af nabohjælpsskilte

Opsætning af nabohjælpsskilte i og omkring foreningen er nu afsluttet. Du kan finde en oversigt over hvor de i alt 19 skilte er opsat nedenfor.

Tilmeld dig Nabohjælp

Bestyrelsen vil gerne opfordre beboerne i området, til at tilmelde sig nabohjælp. Dette kan virke præventivt og forhindre indbrud, og giver blandt andet mulighed for at dele informationer i nabolaget.

Tilmelding til Nabohjælp sker via den tilhørende app til iPhone og Android. Du kan læse mere omkring hvordan du tilmelder dig på https://nabohjaelp.botrygt.dk.

Aflysning af fastelavnsfest

På grund af de gældende restriktioner for at mindske smitten med COVID-19, bliver det desværre ikke muligt at afholde foreningens årlige fastelavnsfest i 2021. Bestyrelsen har derfor valgt at aflyse arrangementet.

Vi håber på at se mange flotte udklædte børn (og voksne), til fastelavn i 2022.

Nyt om nabohjælpsskilte

Som orienteret på generalforsamlingen, arbejder bestyrelsen fortsat med opsætning af nabohjælpsskilte.

Der er udarbejdet en oversigt med oplæg til placering af nabohjælpsskilte, som er indsendt til kommunen, og vi afventer i øjeblikket kommunens tilbagemelding, samt overslag på omkostningen til opsætning af skiltene (det er et krav fra kommunen, at de opsætter skiltene).

Du kan finde en oversigt over den foreslåede placering af nabohjælpsskilte nedenfor.

Konstituering

På bestyrelsesmøde den 20. oktober blev den nye bestyrelse konstitueret. Bestyrelsen er sammensat af følgende medlemmer.

  • Formand Tina Bowen
  • Næstformand Henrik Hansen
  • Kasserer Henrik Færch Fromholdt
  • Sekretær Senta Lambaa
  • Webadministrator Ask Gismondi Fosdal